Livet er en måde at spise på | |
---|---|
fr. La Vie mode d'emploi | |
Forfatter | Georges Perec |
Genre | Roman |
Originalsprog | fransk |
Original udgivet | 1978 |
Forlægger | Ashett |
Frigøre | 1978 |
ISBN | ISBN 0-87923-751-1 |
Life, mode of use ( fr. La Vie mode d'emploi ) er en roman af den franske forfatter Georges Perec . Skrevet i 1978 .
Romanen er en beskrivelse af en beboelsesejendom i Paris på nummer 11 på den ikke-eksisterende Rue Simon Krubelier og består af en konsekvent, metodisk og omhyggelig beskrivelse af lokalerne med de genstande, der beboer dem og beboere. Romanen, der er skrevet over 10 år, består af 99 kapitler, 107 forskellige historier og beskriver 1467 karakterer . Ifølge forfatterens hensigt kan romanen læses fra et hvilket som helst sted, vælge hvilken som helst etage, følge enhver individuel lejer, trække en separat historie ud af fortællingen. Efter offentliggørelse af udkastroman, blev det kendt, at alle begivenhederne i romanen var forudbestemt af forfatteren lige fra begyndelsen, konstruktionen af romanen var underlagt en streng plan, sekvensen af beskrivelser svarer til en skakridders bevægelser, situationer, genstande , farver fordeles efter kombinatoriske regler mv.
Brugen af problemet med at flytte en skakridder til at skabe en roman har været en gammel idé fra ULIPO- samfundet . Perec kortlagde husets højde som et 10×10 gitter: 10 etager inklusive kælder (kælder) og lofter og 10 værelser på tværs, inklusive to til trapper. Hvert af rummene repræsenterer et kapitel, og rækkefølgen af kapitlerne bestemmes af skakridderens træk langs dette gitter. Men da romanen kun indeholder 99 kapitler, springer kælderen over, udforsker Perec ikke desto mindre temaet for Bartlebuts fiasko i romanens struktur.
Bogens tillæg indeholder en kronologi af begivenheder, der går tilbage til 1833, et 70-siders indeks, en liste med omkring hundrede store historier og en blokfordelingsplan på et 10x10-gitter. Indekset indeholder mange personer, steder og kunstværker nævnt i bogen, blandt andet:
Oversættelsen af V. M. Kislov modtog Maurice Waxmacher-prisen i 2009.