Tyggemuskel

tyggemuskel
lat.  muskelmasser

Tyggemusklen er fremhævet med rødt.

Topografiske og anatomiske forhold af tyggemusklen
Start zygomatisk bue og overkæbe
vedhæftet fil coronoid proces og mandibular gren
blodforsyning a.a. masseterica, transversa faciei
innervation mandibular nerve (en gren af ​​trigeminusnerven )
Fungere højde (f.eks. ved at lukke munden) og tilbagetrækning i underkæben
Modstander Subkutan muskel
Kataloger
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Tyggemusklen ( lat.  musculus masseter ) starter fra den nedre kant af zygomatisk bue i to dele - overfladisk og dyb [1] .

Den overfladiske del ( lat.  pars superficialis ) begynder med senebundter fra den forreste og midterste del af den zygomatiske bue; dyb del ( lat.  pars profunda ) - fra den midterste og bageste del af zygomatisk bue. Bundterne af muskelfibre i den overfladiske del følger skråt ned og tilbage, dybt - ned og fortil. Begge dele af tyggemusklen er forbundet og fastgjort til den ydre overflade af underkæbegrenen og til dens vinkel i området for tyggeknold [1] .

Funktion

Pattedyr har veludviklede tyggemuskler , som sørger for indfangning og mekanisk bearbejdning af føde, og i planteædende former er selve tyggemusklen den stærkeste, og hos kødædere de temporale muskler , som er ansvarlige for bidekraften.

Løfter underkæben, deltager i kæbens fremspring frem [2] .

Noter

  1. ↑ 1 2 R. D. Sinelnikov, Ya. R. Sinelnikov. Hovedmuskler // Atlas over menneskets anatomi. - 2. - M .:: Medicin, 1996. - T. 1. - S. 241. - 344 s. — 10.000 eksemplarer.  - ISBN 5-225-02721-0 .
  2. ↑ M. G. Prives, N. K. Lysenkov, V. I. Bushkovich. Hovedets muskler og fascier // Menneskets anatomi. — 11. udgave. - St. Petersborg:: Hippokrates, 1998. - S. 186-187. - 704 s. - ISBN 5-8232-0192-3 .