Jacqueline du Beef | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
fr. Jacqueline du Bief | ||||||||
Personlig data | ||||||||
Borgerskab | Frankrig | |||||||
Fødselsdato | 4. december 1930 (91 år) | |||||||
Fødselssted | Paris , Frankrig [1] | |||||||
Træner | Jacqueline Vaudekran | |||||||
Sportspræstationer | ||||||||
De bedste resultater i ISU-systemet (i internationale amatørkonkurrencer) |
||||||||
Sum |
Konkurrerede ikke under det nye dommersystem |
|||||||
Gennemførte forestillinger | ||||||||
Medaljer
|
||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Jacqueline du Bief ( fr. Jacqueline du Bief ; født 4. december 1930 ) er en fransk kunstskøjteløber , der konkurrerede i single , bronzevinder ved Vinter-OL 1952 , verdensmester , seksdobbelt fransk mester , tredobbelt medaljevinder i Europa Mesterskaber . Deltager ved de olympiske vinterlege i 1948 . Udmærket ved ynde og stilprogrammer [2] . Hun blev trænet af Jacqueline Vaudekran [3] . I 1952 blev hun professionel.
Jacqueline du Bief begyndte at stå på skøjter med sin søster Raymonda, som også var en fremragende kunstskøjteløber, men ikke blev en mester. Raymonda blev fransk juniormester i 1937 og blev professionel skater i 1949 [4] .
Hun blev trænet af Lucien Lemercier fra 1939, derefter fra 1941 af Jacqueline Vaudecran, tidligere fransk mester, på Billancourt og Molitor skøjtebanerne. Hun dominerede franske kvinders kunstskøjteløb efter krigen og blev seks gange fransk mester fra 1947 til 1952, da hun trak sig tilbage fra amatørskøjteløb.
Hun havde en international karriere og vandt flere medaljer end andre franske kunstskøjteløbere, der ligesom Gaby Clericetti gik forud for hende. Hun vandt tre EM-medaljer (bronze i 1950 i Oslo, sølv i 1951 i Zürich og igen sølv i 1952 i Wien). Ved verdensmesterskaberne vandt hun sølv i Milano i 1951 og guld i 1952 i Paris. Hun deltog også i to olympiader, hvor hun blev nummer sekstende i 1948 i St. Moritz og modtog en bronze i 1952 i Oslo, endnu ikke erhvervet for fransk skøjteløb i kvindekategorien.
Jacqueline du Bief dannede også par med Tony Font, hvor de var franske mestre i 1950 og 1951, men ikke konkurrerede i internationale mesterskaber. I 1952, efter OL og verdensmesterskaber, holdt hun op med amatørskøjteløb.
I 1952 skrev hun under med USA's største isshowfirma, Ice Capades Hun skøjtede også med andre firmaer: Hollywood Ice Revues m.fl. I 1964, efter 12 års professionel skøjteløb, besluttede hun at flytte ind i lærerfaget.
Konkurrence | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | 1951 | 1952 |
---|---|---|---|---|---|---|
Vinter-OL | 16 | 3 | ||||
verdensmesterskaber | atten | 9 | 6 | 2 | en | |
EM | 7 | 3 | 2 | 2 | ||
franske mesterskaber | en | en | en | en | en | en |
Franske mestre i single skøjteløb | |
---|---|
|
Franske mestre i parskøjteløb | |
---|---|
|