Jean Davel | |
---|---|
Fødselsdato | 20. oktober 1670 |
Fødselssted | Vaud (kanton) |
Dødsdato | 24. april 1723 (52 år) |
Et dødssted | Lausanne |
Land | |
Beskæftigelse | leder af Voudoise-oprøret mod Bern i 1723 |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Jean Daniel Abraham Davel ( major Davel ); ( Fransk Jean Daniel Abraham Dave ; 20. oktober 1670 , Vaud - 24. april 1723 , Lausanne ) - lederen af folkets befrielsesoprør i Vaud-regionen mod Berns magt i 1723, som endte med Davels nederlag og henrettelse .
Søn af pastor Francis og Mary. Han boede i Lausanne fra 1676, hvor han studerede på højskolen, hvorefter han arbejdede som notar og kommissær. I 1692 begyndte han sin militære karriere i tjeneste for Eugene af Savoyen og John Churchill . I 1712 deltog han på Berns side i Toggenburg-krigen mellem de protestantiske og katolske kantoner i Schweiz. Efter de protestantiske styrkers sejr trak han sig tilbage og bosatte sig i Vaud -området , hvor han begyndte at udføre retslige aktiviteter. I 1717 blev han udnævnt af myndighederne i Bern til kommandør for militsstyrkerne i Lavaux-regionen med rang af generalmajor (deraf navnet "major Davel").
Stillet over for modstand mod at infiltrere Bo Consensus Helveticus -regionen følte Davel sig opfordret til at befri regionen fra Berns styre. Den 31. marts 1723, ved at udnytte den gunstige situation, ledede Davel en opstand på op mod 600 mennesker. Derefter annoncerede han et manifest med en liste over krænkelser begået af myndighederne i Bern. Rygtet om hændelsen nåede hurtigt til Bern, og den 1. april blev Davel arresteret. Under tortur omvendte han sig ikke. Dødsdømt. Halshugget den 24. april 1723 i Vidy (nu Lausanne-egnen).
På henrettelsesstedet i Vidi (Bourget Park) blev der rejst et monument med inskriptionen: ”Her gav Davel sit liv for sit land. 24. april 1723". [en]
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
|