Golitsyn (månekrater)

Golitsyn
lat.  Golitsyn

Et billede af Lunar Reconnaissance Orbiter -sonden .
Egenskaber
Diameter35,5 km
Største dybde2124 m
Navn
EponymBoris Borisovich Golitsyn (1862-1916), russisk fysiker. 
Beliggenhed
25°12′S sh. 105°12′ V  / 25,2  / -25,2; -105,2° S sh. 105,2°V f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikGolitsyn
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Golitsyn ( lat.  Golitsyn ) er et stort ungt nedslagskrater på den sydlige halvkugle af Månens anden side . Navnet blev givet til ære for den russiske fysiker Boris Borisovich Golitsyn (1862-1916) og godkendt af International Astronomical Union i 1970. Dannelsen af ​​krateret går tilbage til den sene imbriske periode [1] .

Beskrivelse af krateret

Krateret ligger i den sydvestlige region af Rook Mountains . Kraterets nærmeste naboer er Fryxell - krateret mod nordøst, og Shuleikin -krateret mod øst-sydøst. Nordøst for krateret ligger Østhavet , mod øst ses Pettit-furerne , og mod sydøst er Fokas-furerne [2] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 25°12′ S sh. 105°12′ V  / 25,2  / -25,2; -105,2° S sh. 105,2°V g , diameter 35,5 km 3 ] , dybde 2,1 km [ 1 ] .

Krateret har en polygonal form med en klart defineret højderyg, den nordvestlige del af højderyggen er dækket af et lille krater. Skaktens indvendige hældning har en terrasselignende struktur, spor af kollaps med skraber ved foden. Kraterskaktens gennemsnitlige højde over det omkringliggende område er 990 m [1] , kraterets volumen er cirka 900 km³ [1] . Bunden af ​​kraterskålen er ujævn. Der er en central top med en højde på omkring 700 m [1] .

Satellitkratere

Golitsyn [3] Koordinater Diameter, km
J 27°41′S sh. 103°13′ V  / 27,68  / -27,68; -103.21 ( Golitsyn J )° S sh. 103,21°V f.eks 19.3

Se også

Noter

  1. 1 2 3 4 5 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
  2. Golitsyn-krateret på LAC-108-kortet. . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020.
  3. 1 2 Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 16. juni 2020.

Links