Glimmingehus (slot, Sverige)

Glimmingehus ( svensk. Glimmingehus ) er et af de bedst bevarede private middelalderborge i Sverige [ 1] . Denne type struktur var både en adelsbolig og en lille stenfæstning. Slottet ligger i Simrishamn kommune i Skåne amt . Glimmingehus tilhørte længe familien Rosenkrantz , og blev i 1924 købt ind i Riksantikvarens eje . Efter sin type hører boligen til slotte ved vandet .

Historie

Tidlig periode

I middelalderen var provinsen Skåne en del af Danmark . Derfor var lokale godser og slotte danskernes ejendom.

Ifølge en mindeindskrift bevaret over hovedindgangen til slottet begyndte et medlem af den kongelige riksrodaa og adelsmand Jens Holgersen Ulfstand i 1499 at bygge slottet. Ulfstand var admiral og indflydelsesrig statsmand ved kong Johanns hof . Monarken tildelte sin hofmand et stort gods i Skåne, og den nye ejer besluttede at skabe en befæstet bolig her. Arkitekten og ansvarlig for byggeriet var Adam van Düren , en nordtysk indfødt af hollandsk oprindelse. Forinden nåede han at blive berømt for at deltage i byggeriet af Lunds Domkirke .

Omkring 1500 blev Jens Holgersens datter Ulfstand gift med Erik Rosenkrantz. Senere, gennem dette ægteskab, blev godset og slottet hans ejendom.

Under moderne arkæologiske udgravninger er mange genstande, der tilhørte slottets ejere, blevet opdaget. Sandsynligvis var efterkommerne af Jens Holgersen Ulfstand, der døde i 1523, meget rige mennesker. Under alle omstændigheder bevises dette af sådanne fund som fragmenter af venetiansk glas , presset glas fra værksteder ved Rhinen og spansk keramik. Tegn på velstand og komfort kunne også ses inde i slottet. Eksempelvis var ventilations- og varmesystemet gennemtænkt i bygningen. For sin tid var Glimmengehus et meget komfortabelt overnatningssted. Men de endeløse dansk-svenske krige gjorde Skåne til en region med aktive fjendtligheder. Dette førte til, at ejerne ophørte med at opholde sig fast i boligen. Med tiden blev den enorme bygning til et rummeligt kornmagasin [1] .

XVII-XIX århundreder

Under Skonekrigen beordrede den svenske konge Karl XI i 1676, at slottet skulle rives ned, så det ikke længere kunne bruges til danskerne som befæstning. Men heldigvis blev denne plan ikke gennemført. Det første nedrivningsforsøg, som skulle involvere 20 lokale landmænd, mislykkedes. Ganske vist var kong Karl XI vedholdende og sendte en afdeling på 130 personer til Glimingehus. Men snart landede den dansk-hollandske flåde nær byen Ystad , og den svenske konge kaldte omgående alle soldaterne tilbage. Der var ikke yderligere forsøg på at rive Glimminghus ned.

Efter afslutningen af ​​fjendtlighederne og optagelsen af ​​provinsen Skåne i det svenske kongerige fortsatte det tidligere slot med at blive brugt som kornlager i lang tid.

20. århundrede

I 1924 besluttede myndighederne at købe et så værdifuldt objekt af historisk arv for at lave et museum her. I årene 1935-1938 påbegyndtes restaureringsarbejdet under ledelse af arkitekten Sture Larsson med bistand fra byggefirmaet Lillegren. Blandt andet blev de gamle voldgrave og forsvarsvolde, der omringede slottet, restaureret. Samtidig blev der foretaget arkæologiske udgravninger. Soldater fra den alternative tjeneste deltog aktivt i arbejdet, det vil sige dem, der af samvittighedsgrunde eller religiøse overbevisninger ikke ønskede at gribe til våben.

Moderne brug

I dag administreres Glimmingehus af Riksantikvaren. Det tidligere slot huser et museum. Hovedudstillingen er viet til selve bygningens og regionens historie. Derudover er der en museumsbutik, en restaurant og en cafe indenfor. I løbet af sommeren er der flere guidede ture hver dag. Slottet er især berømt for sommerens litterære festivaler, der afholdes her under navnet "Mystiske og uhyggelige historier". Området omkring slottet er ofte vært for festivaler dedikeret til middelalderens kulturarv. Der afholdes blandt andet rekonstruktioner af ridderturneringer og messer.

Beskrivelse af slottet

Glimminghus blev primært bygget som fæstning. Derfor er mange strukturer og udhuse med befæstningsformål bevaret inde. For eksempel talrige smuthuller og falske døre. Der var også særlige dræn, hvorigennem kogende tjære og kogende vand kunne hældes på angriberne fra oven. Til samme formål tjente en særlig fremspringende tilbygning, hvorfra det også var muligt at kaste sten ned. Slottets defensive funktioner var designet til at styrke grøfterne fyldt med vand, ydre volde og dødsfælder. Den eneste adgang til hovedbygningen var via en vindebro. I tidligere tider var hele komplekset omgivet af en stenmur.

Selve slottet ligger på en rektangulær ø. Hovedbygningen er 30 meter lang, 12 meter bred og næsten 26 meter høj [1] . Ydervæggene er lavet af sten og når en tykkelse på 2,4 meter i bunden. De øverste etager er beskyttet af en tyndere, men stadig imponerende mur på 1,8 meter tyk. Stenfundamentet går i 2,5 meters dybde.

Bygningen har fire etager. Hovedbyggematerialet til interiøret var sandsten og kvartsit hentet fra kysten i Simrishamn. Hjørneelementer, dør- og vinduesåbninger samt trappens nederste trin er udført i mere holdbar kalksten leveret fra øen Gotland.

I slottets stueetage var der et bryggeri, et bageri, et køkken, et madlager, en vinkælder og en brønd. Også i bunden var der en stor pejs, ved hjælp af hvilken det var muligt at opvarme hele slottet med varm luft om vinteren. Til dette blev der på forhånd lagt specielle luftkanaler i væggene. De fleste af skorstenene blev fjernet på det tidspunkt, hvor bygningen begyndte at blive brugt som kornmagasin. På de øverste etager var ejerens og hans familiemedlemmers stuer samt opholdsstue til modtagelse af besøgende.

På øverste etage var der en riddersal med separat ildsted. Væggene var dekoreret med forskellige våben. Her er flere basrelieffer bevaret. På den ene er en ridder med Jens Holgersen Ulfstands og Holmgerd Axeldatter Brahes våben udhugget i kalksten. En anden skildrer Jesu fødsel og død (værket af Adam van Duren selv). I samme etage lå tjenerboligerne.

Galleri

• Udsigt over slottet fra syd

• Hovedfacade og indgang til slottet

• Hvælvinger af indre gange mellem rum

• Slottets nordmur

Litteratur

• Glimmingehus 500 kr Skånsk senmedeltid och renässans  (svensk) . — Lund: Lund Univ. Presse, 1999. - ISBN 91-7966-570-5 .
• Rydbeck, Otto; Liljeroth, Erik. Glimmingehus. Svenska fornminnesplatser  (svensk) . - Stockholm: Riksantikvarieämbetet, 1980. - ISBN 91-7192-444-2 .
• Odman, Anders. Glimmingehus. Svenska kulturminnen  (svensk) . - Stockholm: Riksantikvarieämbetet, 1997. - ISBN 91-7209-064-2 .

Noter

1. ↑ 1 2 3 Ödman, 1997 .

Links

• Wikimedia Commons har medier relateret til Glimmingehus (slot, Sverige)
• Om slottet på stedet for National Heritage Council

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk Fantastisk norsk Brockhaus