Villiers de Lisle-Adan, Philippe

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. september 2017; checks kræver 4 redigeringer .
Philippe de Villiers de Lisle-Adam
fr.  Philippe de Villiers de L'Isle-Adam
Stormester af Johannesordenen
22. januar 1521  - 21. august 1534
Forgænger Fabrizio del Carretto
Efterfølger Piero de Ponte
Fødsel 1464 Beauvais( 1464 )
Død 21 august 1534 Malta( 21-08-1534 )
Far Jacques de Villiers de L'Isle-Adan [d]
Mor Jeanne de Clermont-Nel [d]
Holdning til religion katolicisme
Priser
Stormester af Maltas orden
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Philippe de Villiers de L'Isle-Adam ( fransk  Philippe de Villiers de L'Isle-Adam ; 1464 , Beauvais - 21. august 1534 , Malta ) - Fransk adelsmand, stormester i Hospitallerordenen .

Oprindelse

Philippe de Villiers kommer fra en gammel adelsfamilie, der ejede jord i Ile-de-France . Hans bedstefar, Jean de Villiers de Lisle-Adam , kæmpede på burgundernes side , forsvarede Paris fra Jeanne d'Arc og sluttede sig derefter til Charles VII 's parti .

Biografi

Philippe de Lisle-Adam blev valgt til ordenens stormester i januar 1521. Forinden ledede han ordenens flåde , og fra 1513 havde han stillingen som Frankrigs storprior.

I 1522 måtte hospitallerne udstå en alvorlig prøvelse: en enorm tyrkisk hær landede på Rhodos , hvor ridderne dengang var baseret, under kommando af Suleiman den Storslåede . Forsvaret af Rhodos fæstningen blev ledet af de Lisle-Adam. På trods af tyrkernes imponerende numeriske overlegenhed (ca. 100.000 belejrede mod 600 hospitalister og 5.000 græske militser), var de i stand til at erobre Rhodos først efter en seks måneders belejring : den 20. december 1522 så stormesteren den fuldstændige udtømning. af alle ressourcer, indvilliget i at overgive sig. Ifølge dens vilkår kunne de overlevende forsvarere af fæstningen frit forlade øen og tage bannere, kanoner og relikvier fra Rhodos-kirkerne med sig. Charles V , den hellige romerske kejser , sagde, da han hørte om Rhodos overgivelse, " Intet slag var så hæderligt tabt " [1] .

Efter at have mistet deres faste hjem vandrede ridderne rundt i Italien i flere år. Mesteren tilbragte tid i forhandlinger med Europas suveræner og søgte at finde en ny bolig for ordenen. I 1530 sikrede de Lisle-Adam , med hjælp fra pave Clemens VII , at Karl V gav øerne Malta og Gozo til hospitalsmændene , som blev ordenens besiddelse i de næste 250 år.

Noter

  1. Andreev A., Zakharov V. History of the Order of Malta Arkivkopi dateret 26. januar 2010 på Wayback Machine

Links