Bongoer er et folk, der bor på det sydlige Sudans område , i den sydlige del af Bahr el Ghazal-regionen (Tonj-distriktet), der bor separate grupper i Ækvator-regionen. Bongo-relaterede folkeslag: Baka, Lori, Mittu, Beli, Nyamusa. Antallet af bongoer er 170 tusinde mennesker.
Bongo - sproget tilhører Shari-Nile-gruppen af Nilo-Sahara-familien . De fleste bongoer taler også Zande- og Dinka -sprogene .
Bevar traditionelle overbevisninger, der er kristne - katolikker . De fleste bongoer tilbeder forfædre og naturånder, og troen på magi og trolddom er almindelig.
De vigtigste erhverv er manuel landbrug ( sorghum , sesam , durra , tobak ), jagt , fiskeri , kvægavl ( får , geder osv.), handel med jernprodukter. Af håndværk er det mest almindelige smedearbejde (bongosmedeprodukter anses for at være de bedste i regionen), træskærerarbejde, fremstilling af fiskenet og fælder og keramik. Bongo bosættelser - spredt rundt om et stort træ (figen eller tamarind) grupper af hytter. Bongoer bor i hytter med adobegulve, et konisk stråtækt eller græstag, vægge lavet af grene, bambus, urter, bark, belagt med ler indefra. W Traditionelt herretøj er en hudgamacher, kvinder bruger et bundt græs, blade eller bast fra barken på en snor rundt om hofterne som tøj. Udbredt tatovering, scarification ; for gifte kvinder indsættes en labret i underlæben. Bongos spiser planteføde: korn, gryderetter. Grundlaget for traditionel social organisation er klaner, landsbysamfund og udvidede familier; høvdingens (nyeri) traditionelle funktion er at lave regn. Ægteskabsforliget er virilokalt, polygami er almindeligt . Slægtskabskontoen er patrilateral. Danse og musikinstrumenter er forskellige: trommer , horn, fløjter, trompeter, strygere osv. Folklore-genrer er sange, eventyr, ordsprog.