| Vadim Boyko | |
|---|---|
| Vadim Boyko | |
| Navn ved fødslen | Vadim Grigorievich Boyko |
| Fødselsdato | 3. juli 1951 |
| Fødselssted | Donetsk , ukrainske SSR , USSR |
| Dødsdato | 11. juni 2005 (53 år) |
| Et dødssted | Kiev , Ukraine |
| Borgerskab |
USSR → Ukraine |
| Beskæftigelse | digter , dramatiker, oversætter |
| År med kreativitet | 1971-2005 |
| Værkernes sprog | ukrainsk |
| Debut | 1971 |
| Præmier | præmie til dem. Kotlyarevsky (1994). |
Vadim Grigorievich Boyko ( ukrainsk Vadim Grigorovich Boyko ; 3. juli 1951 - 11. juni 2005 ) - sovjetisk og ukrainsk digter, dramatiker, prosaforfatter, oversætter, medlem af Union of Writers of the USSR siden 1979 og Union of Theatre Workers, vinder af to All-Union (1975, 1979) og to republikanske (1981) konkurrencer for dramatikere, vinder af Kotlyarevsky -prisen (1994).
Vadim Boyko blev født den 3. juli 1951 i Donetsk af den berømte børneforfatter Grigory Boyko . Ligesom sin far begyndte han sit litterære arbejde med poesi. Som skoledreng udgav han digte i tidsskrifter (aviserne Zvezda, Selskie Vesti, Youth of Ukraine, i tidsskrifterne Pioneeria, Dnipro , almanakker Creativity of the Young, Poetry). Tre gange blev værkerne af den unge digter belønnet ved konkurrencer afholdt af LKSMU's centralkomité, undervisningsministeriet og forfatterforeningen.
Da Boyko var tredjeårsstuderende ved fakultetet for journalistik ved Kiev Universitet opkaldt efter T. G. Shevchenko , blev samlingen "Shamrock" udgivet (K .: Sov. writer, 1971). En af dens tre forfattere var Vadim Boyko. Så fokuserede den unge mand på dramaturgi.
I hans studieår blev det heroiske poetiske drama for to akter "Nina Sagaydak" skabt, noteret i 1975 ved All-Union-konkurrencen i Komsomols centralkomité, USSR's Kulturministerium og Union of Writers of the Union. USSR. Stykket foregår under Anden Verdenskrig . I centrum af dramaet er den ægte underjordiske heltinde, en ung ballerina fra byen Shchors i Chernihiv -regionen Nina Sagaydak . Havde deres prototyper og nogle andre karakterer. Stykket blev med succes opført i 70'erne på scenen i Chernihiv Regional Drama Theatre .
I 1978 udgav forlaget Molod en bog af samme navn. Velsignende hende til verden, bemærkede den berømte dramatiker Alexei Kolomiets viden om livet og den unge forfatters oprigtighed:
Allerede i det første stykke er forfatterens håndgribelige evne ikke kun interessant til at opbygge en historie, men også at afsløre karakterernes indre verden, hvilket efter min mening er det vigtigste i dramaturgien. Jeg siger "i det første stykke", fordi Vadim Boyko fortsætter med at arbejde aktivt i denne vanskelige genre. Jeg havde mulighed for at stifte bekendtskab med hans nye dramatiske værker. Med glæde kan jeg udtrykke håbet om, at en tankevækkende, original dramatiker kommer til os [1] .
Tiden har bekræftet rigtigheden af Kolomiets' prognoser. Vadim Boyko arbejdede frugtbart med dramaturgi for voksne og børn. Han er forfatter til mere end 30 skuespil af forskellige genrer (poesi og prosa-dramaer og komedier, eventyr, librettoer af operetter), som blev udgivet i tidsskrifter, udkom som separate bøger, gik på scenerne i ukrainske teatre og i udlandet.
Han var også kendt som forfatter og oplægsholder af det kunstneriske og journalistiske program for det ukrainske tv "Situationen". I teleplay rejste han akutte problemer i vor tid, efter at have vist forestillinger gennemførte han samtaler med interesserede seere og specialister i den relevante branche (advokater, økonomer osv.).
Til teaterscenen arbejdede dramatikeren hovedsageligt som komiker, og til skærminkarnationen skrev han hovedsageligt dramaer med elementer af en psykologisk detektivhistorie. Disse værker udgjorde samlingen "Før eller senere" (K .: Sov. forfatter, 1991. - 295 s.).
Senere, ifølge V. Boykos manuskripter, var tv-serien "Country Passions" på tv. Baseret på enakteren "Bestilte du julemanden?" der blev lavet en tv-film (1984) med Anatoly Khostikoev og Elena Aminova i hovedrollerne. Dette stykke blev opført på det ukrainske lille dramateater på Prorizna ( Kiev ); oversat til russisk blev udgivet i almanakken "Moderne Dramaturgi" (M .: Kunst, 1982. - Nr. 4. - S. 150-157). I forordet til denne publikation bemærkede Nikolay Zarudny , som om han fortsatte, hvad Alexei Kolomiets sagde:
Og en anden værdifuld kvalitet for enhver forfatter er evnen til at blive overrasket. Måske er det derfor, han arbejder så gerne med poesi for børn, han oversætter meget fra andre sprog. […] Efter "Nina Sagaydak" blev hans komedie for unge seere "En usædvanlig lektion" opført i teatret. Sjovt, finurligt skrevet med godt humør, fortalte stykket om en teenagedreng, hvis verden desværre ikke altid er klar for hans voksne, kloge liv og pædagogiske erfaringsvejledere... Dramatikeren føler sig også sikker i genren af en en- skuespil. Han mærker sine heltes karakterer, forstår at vælge en situation, hvor de er fuldt afslørede og samtidig tvetydige [1] .
Komedien "Mitka Bad Weather (Usædvanlig lektion)" blev også noteret ved All-Union Competition of Drama Works for Children and Youth (1979), med succes iscenesat i Nikolaev og udgivet som en separat bog (Boyko V. Usædvanlig lektion. - K .: Veselka, 1987). Unge seere og læsere tog godt imod dette værk. De var interesserede i deres jævnaldrendes problemer. Ja, og forældre var ligeglade med de unges oplevelser, især dem, der "ikke er som alle andre."
I 1989 udkom den næste samling af komedier for børn, The Old Saddle (K .: Raduga), hvor Vadim Boykos humoristiske og versifikationstalent blev fuldt ud afsløret. Skrevet baseret på ukrainsk folklore, de poetiske komedier "Den gamle sadel" og "Han dukkede op i vores skov" latterliggør vittigt sycophancy, opportunisme og glorificerer venskab, kampen for retfærdighedens triumf. På den ene side er eventyrets helte traditionelle, og på den anden side er de absolut unikke, beriget af forfatterens vilje med rent individuelle træk, de har originalt ordforråd, talemåde og temperament. Plotterne i begge fortællinger er tempofyldte og sjove. Dialogerne er ekstremt enkle og samtidig vittigt raffinerede, der er jokes, vittigheder, vittigheder, ordspil, ordspil, en lang række idiomer.
I 1993 udkom en anden dramaturgisk bog henvendt til børn: "Darinka, Grits and evil spirits" (K .: Raduga). Det første skuespil i to akter, der gav navnet til samlingen, fortalte om kærlighedens fantastiske kraft til en elsket, til moderlandet, om hvor meget et indfødt ord, indfødt tale, sang, fædreland betyder i livet . Den anden - "Magic Mace" - glorificerede også evige værdier: loyalitet, mod, opfindsomhed. Unge kosakker og deres kloge og modige veninder finder altid en vej ud af en vanskelig situation og efterlader udenlandske fjender uden arbejde. Disse værker viste sig at være yderst relevante i de første år af Ukraines uafhængighed og fandt straks deres fans. Skuespillene blev særligt godt modtaget i Ivano-Frankivsk-regionen, hvorfra forfatteren modtog meget varme breve fra hele klasser, som påtog sig at forberede forestillinger på egen hånd.
Et par år tidligere inspirerede eventyret "Darinka, Grits and evil spirits" produktionen af Ivan Franko National Academic Drama Theatre . Forestillingen blev meget værdsat af teatermiljøet og journalister. Det var for disse tre bøger om dramaturgi for børn, at Vadim Boyko blev tildelt Kotlyarevsky-prisen.
I Vadim Boykos aktiver for børn er der stadig en masse komediescener, mellemspil, enakters skuespil ("The Move", "And it happens", "Visiting Kostya", "Surprise", "Uden barnepiger", "Hvem skal spille Rødhætte?" ), udgivet hovedsagelig i repertoiresamlingerne "Trompetist" (K .: Kunst). Disse miniaturer er dedikeret til moderne børn, der får venner og skændes, forelsker sig og lider af det faktum, at de ikke bliver forstået, som nidkært forsvarer deres rettigheder til deres egne synspunkter, smag, valg af venner, såvel som til adfærd, handlinger "ud af det blå".
Specielt til Poltava Dukketeater skrev V. Boyko et nytårs eventyrspil "Karabur", der blev opført på tærsklen til 1998. Det blev skabt til dukketeatret, men eventyret "Om drengen Klapovushko og en meget venlig tryllekunstner" så aldrig scenen. Men dette skuespil fik forfatteren til at skrive en "næsten sand historie" for skolebørn "Klapovushko og K". Bogen blev udgivet af Raduga Publishing House i 2006.
Det romantiske-komediespil i vers "Kosakker og livets krovært" er et af de mest elskede værker af V. Boyko, skrevet i begyndelsen af 90'erne, godkendt af Ukraines Kulturministerium og Institut for Teaterkunst i 1992 og udgivet 14 år senere i den anden udgivelsen af almanakken "Modern Ukrainian Dramaturgy" (K.: Russisk forfatter, 2006).
Takket være Vadim Boyko talte heltene fra Leonid Andreev , Yuri Vizbor , Evgenia Ginzburg , Yuri Olesha , Alexander Ostrovsky , Viktor Rozov , Mikhail Roshchin , Arkady Stavitsky , Mikhail Shatrov , Rustam Ibragimbekov , James Goldman og mange andre ukrainske dramatikere. Og omvendt - på russisk, efter særlig ordre fra teatret, lød den berømte "Boyarynya" af Lesya Ukrainka . Og alt dette er henvendt til voksne. Og for børn blev oversat: et poetisk eventyrspil "Tele-bim, tele-bim" (baseret på værket af S. Marshak ) af Valery Bezruk, et teaterstykke for dukketeatret "Keep a smile" af Yuri Boboshko og Vsevolod Danilevich, et eventyr "Maria er skønhed, gylden le" af Albert Verbets, det zoologiske eventyr "Dialoger fra buret" af Alexander Kostinsky , dukkespillet "Potapych" af V. Livshits og I. Kichanova, stykket i vers "Farvet mælk" af Vladimir Orlov, skuespileventyret "Min søster er en lille havfrue" (baseret på eventyret "Den lille havfrue " af H. K. Andersen ) af Lyudmila Razumovskaya, eventyret "Dragon" af Yevgeny Schwartz , sange til stykket "The Adventures of Captain Vrungel" (baseret på historien af A. Nekrasov ) af Yefim Chepovetsky og David Cherkassky.
Af hans egne sange til tv og film er de mest populære tekster til eventyrfilmen Ivanushka og zar Poganin.
I de senere år oversatte V. G. Boyko hovedsageligt til forlag, skrev humoristiske eposer, forberedte nye tv-projekter og dikterede til sin datter minder om møder, kommunikation med berømte dramatikere og digtere, om sin far Philip, som også havde et talent for versificering og endda udgav en poetisk samling "Mågen" (M.: Syv, 1925).
Alle os Boyks synes at have lettere ved at udtrykke os på vers end i prosa [2] .
Død 11. juni 2005. Han blev begravet på Berkovets kirkegård ved siden af sin far.