Bobrov, Semyon Sergeevich

Semyon Bobrov
Fødselsdato 1763 eller 1765
Fødselssted Yaroslavl
Dødsdato 22. marts ( 3. april ) 1810( 03-04-1810 )
Et dødssted Sankt Petersborg
Borgerskab  russiske imperium
Beskæftigelse digter
Værkernes sprog Russisk
Virker på webstedet Lib.ru
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Semyon Sergeevich Bobrov (1763 eller 1765, Yaroslavl  - 1810 , Skt. Petersborg ) - russisk digter i Derzhavin - retningen. Forfaderen til genren af ​​russisk beskrivende digt , den første russisksprogede sanger på Krim [1] . Dets komplicerede metafysiske billedsprog (ofte med mystiske og religiøse overtoner) fortolkes som en slags baroktilbagefald ved overgangen til det 18. og 19. århundrede. [2] [3]

Biografi

Født i 1763 eller 1765 i familien til en Yaroslavl-præst. I en alder af ni gik han ind på Moskvas teologiske seminarium . I 1780 flyttede han til gymnastiksalen ved Moskva Universitet , i 1782 gik han ind på Moskva Universitet , hvorfra han dimitterede i 1785. Bobrov begyndte at trykke i 1784. På siderne af "The Conversing Citizen " argumenterede han med " Mail of Spirits " af I. Krylov . Efter at have tilsluttet sig N. I. Novikovs " Venlige Scientific Society " stiftede han bekendtskab med rosenkreuzernes ideer , men afviste dem [4] .

Efter sin eksamen fra universitetet flyttede han til St. Petersborg. I 1787 blev han tildelt "Chancery of the Senate for King of Arms Affairs". Han arbejdede som oversætter i State Admiralty College og var medlem af lovudformningskommissionen. Fra 1792 til slutningen af ​​århundredet tjente han i Sortehavsadmiralitetsadministrationen hos admiral N. S. Mordvinov , med hvem han rejste over hele Ruslands Sortehavskyst. Det er stadig uklart, om opholdet i syd var eksil (på baggrund af myndighedernes spredning af Novikov-kredsen).

På tidspunktet for hans tjeneste i flådeafdelingen, hans digte om flådeemner ("Til skibet med hundrede og tredive kanoner", "Det største skib i linjen på vandet i flåden", "Rosser i en storm ” [5] osv.) går tilbage. En af oversætterne af "General History of Navigation", Bobrov planlagde at kompilere den første historie om russisk navigation og begyndte fra oldtiden. De første kapitler af dette værk blev udgivet af Admiralitetet i 1812 (posthumt) under titlen "Gammel russisk svømmer".

I 1800-tallet blev Bobrov udgivet i publikationer tæt på Free Society of Lovers of Literature, Sciences and Arts (" Severny Vestnik ", "Lyceum", "Flower Garden"), og i 1807 blev han officielt accepteret som medlem af samfund. I 1804 samlede han alle sine digte i 4 bind under den generelle overskrift "Midnatsgry". I 1805 deltog han i stridigheder om sprog på arkaisternes side ("Hændelsen i skyggeriget eller det russiske sprogs skæbne"), som forudbestemte en negativ holdning til ham i karamzinisternes lejr, hvor han fik tilnavnet Bibris (fra latin  bibere  - at drikke).

Fungerede fra 1804 i Lovtegningskommissionen . I slutningen af ​​sit liv drak han meget og levede i fattigdom. Han kastede sig ud i tanker om døden og livet efter døden og blev for sine samtidige en "nætternes sanger". Han så historiens betydning i globale katastrofer (som Tyutcheva forudså ). Det enorme (17.500 linjer) mystisk-allegoriske digt "The Ancient Night of the Universe, or the Wandering Blind Man" (1809), forsynet med 200-siders noter, cementerede hans ry som en "ubskur tungtænker" [6] . Han døde i rang af hofrådgiver i Sankt Petersborg af forbrug ; begravet på Volkovo kirkegård . [7] Ifølge en universitetsven,

Der var sådan en hæshed i hans hals, at det var medfølende at se på ham, hvis han ville udtrykke noget med følelse. Mr. Bobrov havde været i denne stilling i fire måneder eller mere, og i to uger før sin død gik han i seng og begyndte at bløde fra halsen ... den 22. marts, omkring klokken tre om morgenen, efter en fredelig søvn blødte blod pludselig fra alle kar på én gang, og her sejrede døden og dræbte patienten i armene på hans kone [8] .

Kilder tyder på, at han blev begravet på Volkovskoye-kirkegården , men der er ingen oplysninger om ham i Petersburg Necropolis .

Poesi

Bobrovs poetiske talent blev bemærket af mange samtidige, især dem med en konservativ orientering (arkaister). Især Derzhavin "var henrykt" over sit arbejde, Krylov skrev i 1822 om Bobrovs "mesterlige og uhæmmede ... geni", Kuchelbeker talte om "storheden" af sit talent, og Griboyedov finpudsede sine kunstneriske færdigheder ved at læse og genlæse Bobrov 's "Tavrida" [9] . Ifølge D. Mirsky er "Bobrovs poesi bemærkelsesværdig for sprogets rigdom og strålende billedsprog, fantasiens flugt og ideens sande højde" [10] .

Det beskrivende digt Taurida (1798) dedikeret til Mordvinov, en langvarig beregning af de naturlige og historiske træk ved Krim, havde den største succes . Mange passager i det beskrivende digt (det første på russisk) går direkte til Thomsons De fire årstider [11] . Radishchev tog "Tavrida" som model for sit digt "Bova" [12] . Ved 1804-udgaven reviderede og omskrev Bobrov digtet grundigt, hvilket bragte bindet til 2000 linjer og gav det en ny titel "Chersonides" [13] .

Det religiøst-filosofiske epos "The Ancient Night of the Universe", som er kolossalt med hensyn til volumen, betragter udviklingen af ​​menneskehedens ånd før Kristi indtog i verden, er den eneste oplevelse i Rusland af genren udviklet af Milton (“ Paradise Lost ”) og Klopstock (“ Messiad ”). Foruden store digte skrev og oversatte Bobrov odes, moralske og didaktiske essays; han var en af ​​de første i Rusland, der interesserede sig for engelsk litteratur . Han var en mystiker, men hans mystik var lysende og human; den mystiske følelse blev næret i ham, herunder litteraturen, som udviklede hos ham en kærlighed til symbolisering, hvor han ofte nåede til overdrivelser og ekstremer [14] .

Bobrov skabte dristigt neologismer , der forklarer: "Almindelige og faldefærdige navne, ser det ud til, ville ikke give ordet, at styrke og styrke, som er frisk, dristig og, som det var, med patriotisk flid opfundet navne." Af de mange ord, han opfandt, var der kun få, der kom ind i daglig og litterær tale; han brugte især gerne slavonicisms , som tiltrak A. S. Shishkovs sympati til ham og dømte ham til karamzinisternes latterliggørelse.

Ifølge M. Altshuller , længe før Benediktov , Balmont og symbolisterne i slutningen af ​​det 19. århundrede, følte Bobrov længsel efter "uhørte lyde" i et "ukendt sprog" og var den første til at tale om skønheden i blanke vers [15 ] . Han hævdede, at "rim endnu aldrig bør udgøre essentiel musik på vers", og at det "ofte tjener som en slags afledning af de smukkeste følelser og mest elegante tanker, næsten altid dræber kompositionens sjæl", hvis forfatteren laver unødvendige indrømmelser til det.

Legacy

I det 20. århundrede var Bobrov kun kendt af de fleste læsere af epigrammatiske anmeldelser om ham af P. A. Vyazemsky , K. N. Batyushkov og A. S. Pushkin (som kaldte ham "tung Bibrus", selvom han "ønskede at stjæle noget fra ham" for "Bakhchisarai-fontænen" [16] ). S. N. Brailovsky , L. V. Pumpyansky , I. N. Rozanov var de første til at studere Bobrovs arbejde som "den mest betydningsfulde af de arkaiske" [17] . I 1975 udgav B. A. Uspensky sit hidtil ukendte værk "The Incident in the Kingdom of Shadows, or the Fate of the Russian Language". Siden dengang begyndte tilbagevenden fra glemslen af ​​denne geniale, ifølge Yu. M. Lotman [18] , digter.

Større publikationer

Noter

  1. ↑ A. Lyusy . Den første digter af Taurida: Semyon Bobrov. Simferopol: Regionalt polygrafforlag, 1991.
  2. ↑ Lusy A.P. Krim-tekst i russisk litteratur. - Aletheya, 2003. - S. 36.
  3. ↑ Kulturens antropologi. Problem. 3. På 75-årsdagen for Vyacheslav Vsevolodovich Ivanov // Samling af artikler - Google Books
  4. ↑ S. Bobrov. Midnight Dawn. Chersonides. T. 2. - M. : Nauka, 2008. - S. 432.
  5. ↑ Om den første russiske jordomsejling .
  6. ↑ Digtere fra 1790-1810'erne / Enter. Kunst. og komp. Yu. M. Lotman. - L. , 1971 ( Digterens Bibliotek . Stor serie, 2. udg.). - S. 69.
  7. ↑ Zayonts L. O. Bobrov // Ordbog over russiske forfattere i det 18. århundrede. - Problem. 1. - L. : Nauka, 1988. - S. 96-99.
  8. ↑ M. G. Altshuller, Yu.M. Lotman. S. S. Bobrov. Biografisk note . Hentet 12. januar 2020. Arkiveret fra originalen 3. december 2019.
  9. ↑ Minchik S. S. Griboyedov og Krim. - Simferopol: Business-Inform, 2011. - S. 143, 184-186.
  10. ↑ Mirsky D.S. Russisk litteraturs historie fra oldtiden til 1925 / Pr. fra engelsk. R. Korn. - London: Overseas Publications Interchange Ltd, 1992. - S. 110.
  11. ↑ Yu. D. Levin. Engelsk poesi og litteratur af russisk sentimentalisme. // Fra klassicisme til romantik. L., 1970. S. 263 ff.
  12. ↑ Lib.ru/Classic: Bobrov Semyon Sergeevich. Digte . Hentet 12. januar 2020. Arkiveret fra originalen 12. januar 2020.
  13. ↑ Fuld titel: "Chersonis, eller billede af den bedste sommerdag i Tauric Chersonis . Lyrisk-episk sangskabelse, igen korrigeret og multipliceret, med arv af nogle små oversættelsesværker, imiterende og komponerede i vers og prosa, relateret i indhold til Chersonissian og andre nærliggende genstande.
  14. ↑ Rudakov V. E. Bobrov, Semyon Sergeevich // Russian Biography Dictionary  : i 25 bind. - Sankt Petersborg. , 1908. - Vol. 3: Betancourt - Byakster. - S. 124-125.
  15. ↑ Altshuller M. G. S. S. Bobrov og russisk poesi i slutningen af ​​det 18. - begyndelsen af ​​det 19. århundrede. // Russisk litteratur fra det XVIII århundrede. Klassicismens æra. - M. - L .: Nauka, 1964. - S. 224-246.
  16. ↑ å.å. oSYHM. ohyael. BEGELAYNLS Fr. Yu., 1-8 DEYUAP 1823 C . Hentet 12. januar 2020. Arkiveret fra originalen 12. januar 2020.
  17. ↑ Verdenslitteraturens historie. M., 1989. S. 6. S. 292.
  18. ↑ Yu. M. Lotman. Udvalgte artikler i tre bind. T. 3. Tallinn: Alexandra, 1993. S. 305.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier