Anna af Frankrig (kejserinde af Byzans)

Anna (Agnes) French ( fr.  Agnès de France ; 1171  - efter 1204) er datter af kong Ludvig VII af Frankrig fra hans tredje hustru Adele Champagne . Hun var den yngre halvsøster til Mary , Alice af Frankrig , Marguerite og Adele , og den yngre søster til Filip II Augustus .

Biografi

De første år af hendes liv blev tilbragt om vinteren i Paris og om sommeren i Corbeilly eller i Etampes . Frederik I Barbarossa ønskede at gifte sig med sin søn Henrik , men dette forslag fremkaldte en protest fra pave Alexander III , som foreslog sin kandidat i skikkelse af søn af kejseren af ​​Konstantinopel.

I foråret 1179 forlod den 8-årige Agnes Frankrig og drog sammen med græske hoffolk til Genova, hvorfra hun drog til Konstantinopel i galejerne. Ved hendes ankomst blev brylluppet udsat et år. Hun boede i et luksuriøst byzantinsk hof og studerede retorik, filosofi, matematik, teologi, medicin og astronomi. Efter at have studeret det græske sprog stiftede hun bekendtskab med de græske klassikere og læste "helgenernes liv", som dengang var på stor mode. Men der blev lagt særlig vægt på at lære hende etikette, hun blev undervist i, hvordan kejserinden skulle "tale, gå, grine, klæde sig, stå, sidde på tronen."

Den 2. marts 1180 fandt brylluppet mellem prinsesse Agnes og den byzantinske arving Alexei (1169-1183) sted i St. Sophia-katedralen, og derefter blev der fejret et storslået bryllup i det store Konstantinopel-palads. Fra den dag af hed prinsessen ikke længere Agnes, hun fik det nye navn Anna. I september 1180 døde kejser Manuel I uden at udnævne nogen til regent. Administrationen af ​​staten endte i hænderne på enkekejserinde Maria og hendes favorit, nevøen til den afdøde kejser Alexei Komnenos . Retten blev til en rede af intriger og personlige interesser. Forladt af alle blev den unge Agnes givet til hofmændenes hustruer. I foråret 1181 planlagde datteren til den afdøde kejser fra sit første ægteskab, Maria Porphyrogenic , mod sin stedmor, hvilket resulterede i en folkeopstand og blev stoppet af patriark Theodosius. I april 1182 gik den evige oprører Andronicus I Komnenos (1118-1185), Manuels fætter, ind i Konstantinopel, som havde drømt om kejserens trone hele sit liv.

Efter at have svoret troskab til sin 13-årige nevø Alexei II, blev han regent. Først ønskede Andronicus at regere med ham og fjerne alle konkurrenter, men så besluttede han at slippe af med den udygtige, svage kejser. I oktober 1183 dræbte hans tilhængere, Trypsikh og Dadibrin, den unge Alexei ved at kvæle ham med en buestreng. Situationen for 12-årige Agnes var tragisk, men hun var søster til den franske konge, og det forførte Andronicus. Han ville gifte sin søn Manuel med hende , men sidstnævnte nægtede. Så, i slutningen af ​​1183, giftede den 65-årige Andronicus I sig selv med en ung enke. Bryllupsceremonien fandt sted i St. Sophia-katedralen og vakte forargelse i Europa, men kong Filip II Augustus forholdt sig tavs. Andronicus, generelt en grusom mand, behandlede sin kone blidt, han ville glæde hende, han omgav hende med luksus, og hun klagede ikke over sin skæbne.

Efter vælten af ​​sidstnævnte i 1185 forblev Agnes ved det byzantinske hof. Først gemte hun sig i huset hos kommandanten Alexei Vrana , en ven af ​​Andronicus. Han var gift med niece af kejser Manuel og Agnes faldt under indflydelse af denne eksemplariske kvinde. Efter kroningen af ​​Isaac II bosatte hun sig i paladset, hvor alle de detroniserede kejserinder boede i rækkefølge. Indtil 1187 var hendes liv fredeligt, indtil hendes venner viklede hende ind i en politisk malstrøm. Alexei Vrana blev udråbt til kejser af sine soldater og begyndte at lede belejringen af ​​Konstantinopel. Han blev støttet af alle provinserne og ville have vundet, hvis ikke for Conrad af Montferrat . Som et resultat blev Alexei Vrana dræbt. Undertrykkelser begyndte, men for at genoprette orden, annoncerede kejseren en generel amnesti, som omfattede Vrana-familien. I 1188 stod søn af Alexei Vrana, kommandør Fedor, i spidsen for tropperne i krigen mod tyskerne. Da han vendte tilbage til Konstantinopel, på grundlag af politiske synspunkter, kom han tæt på Agnes.

Ifølge den europæiske krønike blev hun i 1193 elskerinde for kommandøren Theodore Vrana [1] . Han støttede åbenlyst kejserinden foran hoffet, men kunne ikke gifte sig med hende, da hun ville miste medgiften fra sine forældre, og som var hendes eneste formue. Denne kærlighed blev til sidst til et langvarigt forhold. I marts 1195 stod Theodore Vrana i spidsen for en sammensværgelse mod kejser Isaac, som blev blindet og fængslet. I stedet blev hans bror Alexei III Angel valgt . Under sidstnævntes regeringstid var Theodore Vrana en favorit af hoffet og Agnes, selvom hun var tabt ved siden af ​​den geniale kejserinde Euphrosyne , delte hun sin elskers magt.

Efter det fjerde korstog og erobringen af ​​Konstantinopel i 1203, genvandt Isak II tronen. De franske tropper slog lejr, modtog og besøgte kejseren og hans søn, og Agnes spillede som slægtning til kejserinden af ​​Ungarn og de franske fyrster hovedrollen. Theodore Vrana delte hæderen med hende. I januar 1204 mistede Isaac II igen tronen og blev erstattet af Alexei V Doukas , som beordrede kvælning af Isaacs søn Alexei . Men denne handling førte ikke til fred, franskmændene og grækerne fortsatte med at kæmpe. I april 1204 indledte korsfarerne et angreb på Konstantinopel, og kejser Aleksej V flygtede fra byen. I denne krig støttede Theodore Vrana franskmændene og gav støtte til oprettelsen af ​​det latinske imperium . Hans vigtigste bopæl var byen Apres.

Baldwin I af Flandern gav ham midler til hærens vedligeholdelse og sørgede for Agnes. I sommeren 1204 blev de gift [2] . I 1206, som et resultat af den bulgarske kong Kaloyans offensiv, blev Apra belejret og ødelagt af brand. Det lykkedes Theodore Vraanya at flygte til Konstantinopel, hvor Adrianopel-grækernes hemmelige ambassadør viste sig for ham. De bad Theodore Vrana om at takke Henrik I af Flandern for dem og tilbød ham, som en slægtning til den franske konge, at acceptere herredømmet over Adrianopel . Agnes fungerede således som bindeled til at slutte fred mellem grækerne og franskmændene. I 1208 kunne hun slå sig ned i Adrianopel, hvor hendes liv forløb ganske roligt. I 1218 eller 1219 gav hun sin datter Vranina (1205-1239) i ægteskab med Narzho de Tusi [3] , i dette ægteskab var der en søn og tre døtre. Theodore Vrana blev sidst nævnt i krøniker i 1219. Den nøjagtige dato for Agnes' død er ukendt, både 1220 og perioden efter 1240 kaldes. [4] .

Forfædre

Noter

1. ↑ Alberic of Trois-Fontaines , Chronicle 1193.
2. ↑ Alberic of Trois-Fontaines, Chronicle 1204.
3. ↑ Alberic of Trois-Fontaines, Chronicle 1205 and 1235.
4. ↑ " Agnes of France Arkiveret 12. december 2017 på Wayback Machine " på Medlands '.

Tematiske steder	Peerage
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger BNF : 15556924p GND : 132979128 ISNI : 0000 0003 9149 2989 LCCN : n82139920 NLG : 266181 NTA : 134432193 SUDOC : 086817299 VcBA : 495/376182 VIAF : 285302685 , 9144814244267540777 , 425158790732938852276 WorldCat VIAF : 285302685 , 9144814244267540777 , 425158790732938852276