Anna de Montpensier

Anna Marie Louise af Orleans, hertuginde de Montpensier ( fransk  Anne Marie Louise d'Orléans, hertuginde af Montpensier ; 29. ​​maj 1627  - 3. april 1693 ) - fransk prinsesse af kongeblod, datter af Gaston af Orleans og Mary de Bourbon . Hun var niece til Ludvig XIII . Også kendt som "Great Mademoiselle" ( fr.  la Grande Mademoiselle ), et aktivt medlem af Fronde , forfatteren til de berømte "Memoirs".

Biografi

Forældre

Anna blev født den 29. maj 1627 på Louvre-paladset . Hendes far, Gaston af Orleans , som bar titlen Monsieur , var den yngste søn af kong Henrik IV . Anna var således en kusine til Ludvig XIV . Mor, Marie de Bourbon , hertuginde de Montpensier var oldebarn af den 2. hertug af Montpensier og arvede fra sine forfædre en enorm formue med et stort antal titler. Hun døde, mens hun fødte Anna. Pigen blev opdraget ved kong Ludvig XIII 's hof under vejledning af hans kone Anne af Østrig .

Personligt liv

Som en prinsesse af kongeligt blod og arving til en stor formue efterladt af sin mor, var hun en strålende match. En af de første kærester til hertuginden de Montpensier var prinsen af ​​Wales, den fremtidige konge af England, Charles II , som derefter blev tvunget til at blive i Frankrig, mens hans far forsøgte at bevare magten i England . Anna anså dog eksilprinsens kandidatur for ikke egnet nok.

Derudover erfarede hun i maj 1646 , at Maria Anna af Spanien , søster til dronning Anne , var død og efterlod kejser Ferdinand III som enkemand. Så kom hun på ideen om at blive kejserinde ved at gifte sig med ham. Spørgsmålet om matchmaking kom dog ikke videre, og til sidst viste det sig, at kejseren ikke ville giftes med hende, men med ærkehertuginden af ​​Tyrol . Anna blev fornærmet af hofmændene, da hun fandt ud af, at de skjulte tingenes sande tilstand for hende.

Anna Maria Louise forlod ikke tanken om et vellykket ægteskab. Hun besluttede at gifte sig med sin fætter Ludvig XIV , som var ti år yngre end hende. Men hendes håb var ikke bestemt til at gå i opfyldelse. Hertuginden var gennemsyret af Frondes ideer . Ligesom sin far stillede hun sig på Fronders side, hvilket i høj grad blev lettet af hendes modvilje mod kardinal Mazarin , som hun anså for skyldig i et mislykket ægteskab. I Fronde des Princes sluttede Anne sig til den store Condés kræfter . Hendes handlinger under de væbnede træfninger i Paris var meget afgørende. Hun kommanderede ikke kun nominelt en af ​​hærene på prinsernes side, men deltog også personligt i fjendtligheder. Den 2. juli 1652 reddede hertuginden prinsen af ​​Condé og hans mænd ved at affyre kanoner mod de kongelige tropper og kontrollere portene til byen. I slutningen af ​​1652 , da dronningregenten Anna af Østrig og Mazarin genskabte magten, blev Anna sammen med andre landsmænd fordrevet fra hovedstaden.

Først i 1657 , efter at have modtaget kongens tilgivelse, dukkede hun igen op ved hoffet. Mademoiselle var stadig ugift, men ingen havde travlt med at bejle til hende i lyset af hendes oprørske fortid. Ja, og prinsessens første ungdom er allerede gået. Hun var næsten fyrre, da Antoine Nompard de Caumont , søn af greven af ​​Lauzin og Charlotte, datter af Henri-Nompard de Caumont La Force , tiltrak hendes opmærksomhed . I 1670 krævede Mademoiselle højtideligt kongen tilladelse til at gifte sig med Lauzin. Louis forstod, at det var umuligt at tillade sin fætter at gifte sig med nogen af ​​prinserne, da Annas imponerende medgift og status ville gøre brudgommen for indflydelsesrig. Derfor tillod han hende at gifte sig med en almindelig adelsmand. Det var dog ikke alle ved hoffet, der var enige i kongens beslutning. Af en ukendt årsag, et år senere, i december 1671 , fulgte Lozens arrestation, han tilbragte de næste ti år i Pinerolo , og Anna forsøgte sit bedste for at befri ham derfra. Ti år senere blev hertugen løsladt, efter at Anne gik med til at give Dombes og nogle af hendes andre ejendele til kongens uægte søn, Louis Auguste . De ældre elskere (i 1681 , da Lozen blev løsladt, var han næsten halvtreds, og Anna var fireoghalvtreds) giftede sig i hemmelighed. Men hertugen foragtede sin kone, og efter adskillige tilfælde af åbenlys mangel på respekt afbrød Anna Maria Louise alle forhold til ham og nægtede at se ham selv på sit dødsleje.

Seneste år

Hertuginden boede i flere år på Luxembourg-paladset , hvor hun døde den 3. april 1693 efter langvarig blæresygdom. Anna Marie Louise blev begravet i klosteret Saint-Denis ; hendes grav blev, ligesom mange andre, plyndret under den franske revolution . Hertugindens hjerte blev deponeret i kirken Val-de-Grâce .

Erindringer

I de sidste år af sit liv skrev hun erindringer, som hun begyndte, da hun var i ugunst, tredive år tidligere. Hendes erindringer, der blev udgivet første gang i 1729 , er af stor litterær og historisk værdi, på trods af at de er selvoptagede og yderst skitseagtige. Erindringernes forfatter er ikke så meget opmærksom på historiske begivenheder som til maleriske episoder fra sit eget liv. Erindringer giver os mulighed for at forestille os berømtheder fra det 17. århundrede  - Ludvig XIV , Anne af Østrig , Gaston af Orleans , Prins af Conde , Henriette af England  - i deres hjemlige, dagligdags udseende. Portrættet af den berømte dronning Christina af Sverige , der besøgte Frankrig i 1656 , er af stor interesse for kostumehistorikeren:

"Hun var iført en nederdel af gråt silkestof med guld- og sølvkniplinger, en camlot-halvkaftan af brændende farve med blonder af samme farve som nederdelen og en lille pigtail - guld, sølv og sort; ogsaa paa Skørtet var et Tørklæde af Genoese Blonder, der var bundet med en Sløjfe af flammende Farve: en lys Paryk og bagtil en Ring, som Kvinder bærer; hat med sorte fjer, som hun holdt i hænderne. (Oversat af V. D. Altashina )

I sine erindringer blander Mademoiselle de Montpensier ganske vellykket forskellige genrer - dagbog , roman , novelle , komedie , farce .

Titler

Anna havde titlen Mademoiselle fra fødslen , som blev båret af den ældste ugifte datter af hertugen af ​​Orleans. Hendes far, hertugen af ​​Orleans, bar titlen Monsieur , og senere, da Ludvig XIV besteg tronen , blev Gaston kendt som stormonsieur for at skelne ham fra sin nevø, Ludvig XIVs bror Philip af Anjou , som modtog titlen Petit. Monsieur. Efter sin far tilføjede Anna også præfikset Great (Grand) ( fr.  La grande Mademoiselle ) til titlen, det er under dette navn, hun er kendt i Dumas ' romaner .

Anna arvede ejendele og titler fra sin mor, herunder:

• Hertuginde de Montpensier , Saint-Fargeau, Châtellerault, Beaupreau;
• Princesse de Dombes , Luc, la Roche-sur-Ion, Joinville;
• Dauphine d' Auvergne ;
• Marquise de Mezieres;
• Comtesse d'Eu , Forez, Mortain, Bar-sur-Seine;
• Vicomtesse d'Auge, Bress, Domfront;
• Baronesse de Beaujolais, Montague-en-Combray, Mirbeau, Roche-en-Renier, Thiers-en-Auvergne.

Forfædre

Noter

Litteratur

• Mademoiselle de Montpensiers erindringer  (fr.)
• Altashina V. D. Den sekulære samtales kunst: "Memoirer" fra den store mademoiselle // Erindringers poesi og sandhed (Frankrig, XVII-XVIII århundreder). - Sankt Petersborg. : RGPU opkaldt efter A. I. Herzen, 2005. - S. 87-108.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk norsk Litauisk universal Britannica (online) Brockhaus Universalis
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger BNE : XX1518822 BNF : 12058424h GND : 118835440 ISNI : 0000 0001 0917 0813 J9U : 987007457216505171 LCCN : n85084644 NDL : 00924527 NKC : jn20030226006 NLG : 151246 NLP : A36388695 NTA : 071498206 NUKAT : n2006096713 LIBRIS : hftx3ww133q7pb5 SUDOC : 028599993 VcBA : 495/291858 VIAF : 76337397 WorldCat VIAF : 76337397