Anna Orleans | |
---|---|
fr. Anne d'Orleans | |
| |
Hertuginde de Montpensier | |
4. juni 1627 - 5. april 1693 | |
Forgænger | Maria de Bourbon |
Efterfølger | titel afskaffet |
Dauphine Auvergne | |
4. juni 1627 - 5. april 1693 | |
Forgænger | Maria de Bourbon |
Efterfølger | titel afskaffet |
19. Prinsesse Domba | |
4. juni 1627 - 2. februar 1681 | |
Forgænger | Maria de Bourbon |
Efterfølger | Louis Auguste de Bourbon |
Fødsel |
29. maj 1627 Louvre-paladset , Paris , Frankrig |
Død |
5. april 1693 (65 år) Luxembourg Palace , Paris , Frankrig |
Gravsted | |
Slægt | bourbons |
Far | Gaston d'Orleans |
Mor | Maria de Bourbon |
Ægtefælle | Antoine Nompard de Caumont |
Holdning til religion | katolicisme |
Autograf | |
Monogram | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Anna Marie Louise af Orleans, hertuginde de Montpensier ( fransk Anne Marie Louise d'Orléans, hertuginde af Montpensier ; 29. maj 1627 - 3. april 1693 ) - fransk prinsesse af kongeblod, datter af Gaston af Orleans og Mary de Bourbon . Hun var niece til Ludvig XIII . Også kendt som "Great Mademoiselle" ( fr. la Grande Mademoiselle ), et aktivt medlem af Fronde , forfatteren til de berømte "Memoirs".
Anna blev født den 29. maj 1627 på Louvre-paladset . Hendes far, Gaston af Orleans , som bar titlen Monsieur , var den yngste søn af kong Henrik IV . Anna var således en kusine til Ludvig XIV . Mor, Marie de Bourbon , hertuginde de Montpensier var oldebarn af den 2. hertug af Montpensier og arvede fra sine forfædre en enorm formue med et stort antal titler. Hun døde, mens hun fødte Anna. Pigen blev opdraget ved kong Ludvig XIII 's hof under vejledning af hans kone Anne af Østrig .
Som en prinsesse af kongeligt blod og arving til en stor formue efterladt af sin mor, var hun en strålende match. En af de første kærester til hertuginden de Montpensier var prinsen af Wales, den fremtidige konge af England, Charles II , som derefter blev tvunget til at blive i Frankrig, mens hans far forsøgte at bevare magten i England . Anna anså dog eksilprinsens kandidatur for ikke egnet nok.
Derudover erfarede hun i maj 1646 , at Maria Anna af Spanien , søster til dronning Anne , var død og efterlod kejser Ferdinand III som enkemand. Så kom hun på ideen om at blive kejserinde ved at gifte sig med ham. Spørgsmålet om matchmaking kom dog ikke videre, og til sidst viste det sig, at kejseren ikke ville giftes med hende, men med ærkehertuginden af Tyrol . Anna blev fornærmet af hofmændene, da hun fandt ud af, at de skjulte tingenes sande tilstand for hende.
Anna Maria Louise forlod ikke tanken om et vellykket ægteskab. Hun besluttede at gifte sig med sin fætter Ludvig XIV , som var ti år yngre end hende. Men hendes håb var ikke bestemt til at gå i opfyldelse. Hertuginden var gennemsyret af Frondes ideer . Ligesom sin far stillede hun sig på Fronders side, hvilket i høj grad blev lettet af hendes modvilje mod kardinal Mazarin , som hun anså for skyldig i et mislykket ægteskab. I Fronde des Princes sluttede Anne sig til den store Condés kræfter . Hendes handlinger under de væbnede træfninger i Paris var meget afgørende. Hun kommanderede ikke kun nominelt en af hærene på prinsernes side, men deltog også personligt i fjendtligheder. Den 2. juli 1652 reddede hertuginden prinsen af Condé og hans mænd ved at affyre kanoner mod de kongelige tropper og kontrollere portene til byen. I slutningen af 1652 , da dronningregenten Anna af Østrig og Mazarin genskabte magten, blev Anna sammen med andre landsmænd fordrevet fra hovedstaden.
Først i 1657 , efter at have modtaget kongens tilgivelse, dukkede hun igen op ved hoffet. Mademoiselle var stadig ugift, men ingen havde travlt med at bejle til hende i lyset af hendes oprørske fortid. Ja, og prinsessens første ungdom er allerede gået. Hun var næsten fyrre, da Antoine Nompard de Caumont , søn af greven af Lauzin og Charlotte, datter af Henri-Nompard de Caumont La Force , tiltrak hendes opmærksomhed . I 1670 krævede Mademoiselle højtideligt kongen tilladelse til at gifte sig med Lauzin. Louis forstod, at det var umuligt at tillade sin fætter at gifte sig med nogen af prinserne, da Annas imponerende medgift og status ville gøre brudgommen for indflydelsesrig. Derfor tillod han hende at gifte sig med en almindelig adelsmand. Det var dog ikke alle ved hoffet, der var enige i kongens beslutning. Af en ukendt årsag, et år senere, i december 1671 , fulgte Lozens arrestation, han tilbragte de næste ti år i Pinerolo , og Anna forsøgte sit bedste for at befri ham derfra. Ti år senere blev hertugen løsladt, efter at Anne gik med til at give Dombes og nogle af hendes andre ejendele til kongens uægte søn, Louis Auguste . De ældre elskere (i 1681 , da Lozen blev løsladt, var han næsten halvtreds, og Anna var fireoghalvtreds) giftede sig i hemmelighed. Men hertugen foragtede sin kone, og efter adskillige tilfælde af åbenlys mangel på respekt afbrød Anna Maria Louise alle forhold til ham og nægtede at se ham selv på sit dødsleje.
Hertuginden boede i flere år på Luxembourg-paladset , hvor hun døde den 3. april 1693 efter langvarig blæresygdom. Anna Marie Louise blev begravet i klosteret Saint-Denis ; hendes grav blev, ligesom mange andre, plyndret under den franske revolution . Hertugindens hjerte blev deponeret i kirken Val-de-Grâce .
I de sidste år af sit liv skrev hun erindringer, som hun begyndte, da hun var i ugunst, tredive år tidligere. Hendes erindringer, der blev udgivet første gang i 1729 , er af stor litterær og historisk værdi, på trods af at de er selvoptagede og yderst skitseagtige. Erindringernes forfatter er ikke så meget opmærksom på historiske begivenheder som til maleriske episoder fra sit eget liv. Erindringer giver os mulighed for at forestille os berømtheder fra det 17. århundrede - Ludvig XIV , Anne af Østrig , Gaston af Orleans , Prins af Conde , Henriette af England - i deres hjemlige, dagligdags udseende. Portrættet af den berømte dronning Christina af Sverige , der besøgte Frankrig i 1656 , er af stor interesse for kostumehistorikeren:
"Hun var iført en nederdel af gråt silkestof med guld- og sølvkniplinger, en camlot-halvkaftan af brændende farve med blonder af samme farve som nederdelen og en lille pigtail - guld, sølv og sort; ogsaa paa Skørtet var et Tørklæde af Genoese Blonder, der var bundet med en Sløjfe af flammende Farve: en lys Paryk og bagtil en Ring, som Kvinder bærer; hat med sorte fjer, som hun holdt i hænderne. (Oversat af V. D. Altashina )
I sine erindringer blander Mademoiselle de Montpensier ganske vellykket forskellige genrer - dagbog , roman , novelle , komedie , farce .
Anna havde titlen Mademoiselle fra fødslen , som blev båret af den ældste ugifte datter af hertugen af Orleans. Hendes far, hertugen af Orleans, bar titlen Monsieur , og senere, da Ludvig XIV besteg tronen , blev Gaston kendt som stormonsieur for at skelne ham fra sin nevø, Ludvig XIVs bror Philip af Anjou , som modtog titlen Petit. Monsieur. Efter sin far tilføjede Anna også præfikset Great (Grand) ( fr. La grande Mademoiselle ) til titlen, det er under dette navn, hun er kendt i Dumas ' romaner .
Anna arvede ejendele og titler fra sin mor, herunder:
Anna de Montpensier - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|