Avraamov, Arseny Mikhailovich

Arseny Mikhailovich Avraamov (Krasnokutsky) ( 10. april (22.), 1886 , Maly Nesvetai fra Rostov-distriktet - 19. maj 1944 , Moskva ) - russisk komponist , musikteoretiker, opfinder [1] .

Biografi

Født på gården Maly Nesvetay (det moderne Novoshakhtinsks territorium ) i familien til en kosak-oberst.

Han dimitterede fra kadetkorpset i Novocherkassk, hvor han kombinerede sine studier med musikalske hobbyer: han mestrede at spille forskellige instrumenter, forsøgte at komponere.

I 1908-1911 studerede han ved Moscow Philharmonic Societys musikklasser , hvor han studerede musikteori hos I.N. Protopopov og A.N. Koreshchenko , og tog også privattimer i komposition hos S.I. Taneyev . Fra 1910 optrådte han i forskellige publikationer som musikkritiker under pseudonymet Ars . I begyndelsen af ​​det 20. århundrede tog han aktiv del i den revolutionære bevægelse; emigrerede i 1914 for ikke at deltage i 1. Verdenskrig.

Efter oktoberrevolutionen vendte Avraamov tilbage til Rusland. I 1917-18. tjente som republikkens kunstkommissær, arbejdede i People's Commissariat of Education, var en af ​​arrangørerne af Proletkult .

I Rostov-on-Don arbejdede han som redaktør af hærens avis "På vagt af revolutionen" og samtidig[ hvornår? ] Professor ved Rostov-konservatoriet (ledede musikteorien efter sit eget system). Han blev offentliggjort i aviserne "Donskaya Zhizn", "Morning of the South", "Don Regional News", "Rostovskaya Rech".

I 1919-1922 var han medlem af Imagist- gruppen . Han blev optaget i det øverste råd for Imagistordenen.

I 1923-1926 boede og arbejdede han i Dagestan , fra 1926 boede han i Moskva, i 1929-34 deltog han i skabelsen af ​​de første sovjetiske lydfilm og stod i spidsen for lydlaboratoriet ved Research Institute of Cinematography. I 1930-31. på Moskvas konservatorium underviste han i det valgfrie kursus "Tonosystems historie og teori". I 1935 blev han sendt til Nalchik , hvor han samlede og bearbejdede musikken fra folkene i Nordkaukasus, skrev flere kompositioner baseret på den. I 1941-43. ledet det russiske folkekor (stiftet af P. G. Yarkov ).

Avraamov er begravet på Danilovsky-kirkegården. Den nøjagtige placering af hans grav er ukendt.

Kreativitet

Avraamov er en af ​​repræsentanterne for den sovjetiske avantgarde i 1920'erne, der forsøgte at kombinere kunst og teknologi for at skabe en enkelt lyd-farve kunst. I et forsøg på at overvinde begrænsningerne ved lige temperament (hvor skylden for introduktionen som Avraamov fejlagtigt lagde på J.S. Bach, med sin CTC [2] ), foreslog han at vende tilbage til akustisk ren musik. Til dette formål tilbage i 1910'erne. udviklede den såkaldte "buede polyakkord" (designet gjorde det muligt at ændre den faste tonehøjde lidt), senere foreslog han at opdele oktaven i 48 lige store mikrointervaller . I 1927 præsenterede han det "universelle tonesystem" ( tysk:  das universelle Tonsystem ) udviklet af ham (som en disputats) i Berlin , Frankfurt og Stuttgart [3] .

Blandt Avraamovs musikalske kompositioner er den mest berømte "Hornesymfonien", som giver mulighed for brug af kanon- og pistolskud, fabrikshorn, dampfløjt, flystøj og andre "maskinelyde". Symfonien blev første gang opført i 1922 i Baku og i 1923 i Moskva på dagen for fejringen af ​​Oktoberrevolutionen [4] . Det anses for at være en af ​​de kompositioner, der forudså fremkomsten af ​​konkret musik i midten af ​​det 20. århundrede . At dømme efter beskrivelsen af ​​Avraamov selv [5] er intervalslægten , der ligger til grund for "Symphony of Hoots" en 12-tonet kromatisk , og modusen er den sædvanlige dur-mol toneart .

Ud over den urbane "symfoni" skrev Avraamov orkestret "March over et kabardisk tema" (1936), ouverturen "Aul Batyr" (1940), "Fantasy om kabardiske temaer" (1940) samt flere kompositioner for koret. Avraamovs orkesterkompositioner, designet til typiske symfoniske instrumenter, indeholder sandsynligvis heller ikke trinvis mikrokromatik (det vil sige en, hvor det mikrotonale interval har en autonom funktionel, og ikke ornamental og ikke korrigerer den akustiske renhed af "almindelige" treklanger og septim-akkorder, betyder).

Avraamov er forfatter til adskillige musikteoretiske artikler og anmeldelser [6] i forskellige tidsskrifter (hovedsageligt russiske, i anden halvdel af 1910'erne og 1920'erne). Blandt andet interessant er striden mellem Avraamov og L.L. Sabaneev om "ultrachromatism" (Sabaneevs udtryk), som udspillede sig i 1915-16 på siderne af magasinet "Musical Contemporary" [7] . Stridens dramatik ligger i, at modstanderne lagde forskellige betydninger i begrebet ultrakromatisme. Avraamov havde brug for mikrotonale (ultrakromatiske) intervaller for at "korrigere" harmoniske intervaller og andre konsonanser for at opnå (utilstrækkelig i den 12-trins tempererede oktavskala) deres akustiske renhed. For Sabaneev skulle mikrotonale intervaller dog have en strukturel betydning inden for nogle nye modale skalaer. Sandt nok undgår Sabaneev eftertrykkeligt at specificere, hvad disse nye ultrakromatiske strukturer er [8] .

Kompositioner (udvalg)

• Måder og midler til kreativitet // Musik, 1914, nr. 164, s. 39–43; 1916, nr. 172, s. 215–217.
• Bow polychord // Musical contemporary, 1915, nr. 3, s. 11-17.
• Ultrakromatisme eller omnitonalitet? // Musikalsk samtid, 1916, nr. 4-5, s.157-168.
• The Coming Musical Science and the New Era of the History of Music // Musical Contemporary, 1916, nr. 6.
• Jenseits von Temperierung und Tonalität. Autorisierte Übersetzung aus dem Russischen von Hermann Scherchen // Melos 1 (1920), SS.131–4, 160–66, 184–8.
• Symphony of beeps // Horn (magasin for den all-russiske proletkult), 1923, nr. 9.
• Østens problem i musikvidenskaben // Russisk samtid, 1924, nr. 3, s. 216-227.
• Kile med en kile // Musical Culture, 1924, nr. 1, s.42.
• Universelt system af toner. Resultater og udsigter // Kunstens liv, 1926, nr. 12, s. 3-4; nr. 38, s. 9–10; nr. 40, s.6–7.
• Fortabte søn // Rabis . Ugeskrift for All-Union Trade Union of Art Workers, 15. februar 1927 (om S. Prokofievs turné i USSR).
• Elektrificering af musikken // Sovjetisk kunst, 1928, nr. 1, s. 61-66.
• Videnskabelig organisering af kunstnerisk materiale // Sovjetisk kunst, 1928, nr. 4, s. 72-75.
• Syntetisk musik // Sovjetisk musik, 1939, nr. 8, s. 67–75.

Litteratur

• Sabaneev L.L. Ultrakromatisk kontrovers // Musical contemporary, 1916, nr. 6.
• D. Gojowy . Neue sowjetische Musik der 1920er Jahre. Laber, 1980.
• Wehrmeyer A. Studien zum russischen Musikdenken um 1920. Frankfurt, 1991.
• Rakhmanova M. Avraamov // Great Russian Encyclopedia. T.1. M., 2005.
• Rumyantsev S. New Ars, eller den utrættelige kosak Arseny Avraamovs sager og eventyr. M.: Deka-VS, 2007.
• Akustisk drejning, hrsg. af Petra Maria Meyer. München: Wilhelm Fink 2008. ISBN 978-3-7705-4389-2 (samling af artikler om den musikalske akustiks historie, herunder bidraget fra Avraamov).
• Kornienko M. Arseny Avraamov - opdageren af ​​nye lydverdener // South-Russian Musical Almanac, 2010, nr. 2, s. 9-14.

Noter

1. ↑ Rakhmanova M.P. , Lebedev S.N. Avraamov // Great Russian Encyclopedia . Elektronisk udgave. M., 2017.
2. ↑ Avraamov betragtede Bach som "den største forbryder før historien, som bremsede den logiske udvikling af lydkontemplation i to århundreder, lammede millioner af menneskers hørelse."
3. ↑ Uanset om Abrahamov forsvarede sin afhandling eller ej (hvis ja, hvor og i hvilket år), rapporterer de tilgængelige kilder (inklusive M. Lobanovas artikel i Grove's Musical Dictionary) ikke dette.
4. ↑ Garagemuseet for moderne kunst præsenterer en rekonstruktion af Arseniy Avraamovs Symphony of Hoots. . tvoicenter.com. Hentet 23. november 2016. Arkiveret fra originalen 24. november 2016. (ubestemt)
5. ↑ Symphony of Hoots (1923) Arkiveret 9. april 2014 på Wayback Machine .
6. ↑ Abrahamovs anmeldelse af S.S. Prokofievs koncerter i USSR (1927) anses af hans biograf I. Vishnevetsky (på baggrund af mange panegyriske og misbrugende anmeldelser) for at være den mest fornuftige. For citater, se bogen: Vishnevetsky I. Sergei Prokofiev. M., 2009, s. 316-317.
7. ↑ Se Avraamovs artikler om den buede polyakkord (1915) og "Ultrakromatisme eller omnitonalitet?" (1916), Sabaneevs artikel "Ultrachromatic controversy" Arkivkopi dateret 20. august 2016 på Wayback Machine (1916).
8. ↑ "Jeg ved ikke, hvilken vej ultrakromatisme vil gå, men det forekommer mig, at du først skal oprette "naturlige ultrakromatiske tilstande". Hvad de er - hvad deres egenskaber er - det forekommer mig, at jeg personligt har visse intuitive forventninger til dem, men alt dette er ikke specificeret.

Links

Tematiske steder	discogs MusikBrainz Bedøm din musik
Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Stor russer
I bibliografiske kataloger BNF : 16825853s GND : 137232063 ISNI : 0000 0000 5558 9167 J9U : 987007299277805171 LCCN : nr. 2008082886 VIAF : 63820198 WorldCat VIAF : 63820198

• The Adventures of Revarsavr (essay om biografi og kreativitet)
• Arseny Mikhailovich Avraamov
• Avraamov (Revarsavr) Arseny Mikhailovich
• Avraamov . Artikel "Symfoni af horn ("Horn", 1923)
• Kornienko M. Arseniy Avraamov - opdager af nye lydverdener (2010)